Pan Pacific Open

Pan Pacific Open
Agnieszka Radwańska med trofæet efter finalesejren ved Toray Pan Pacific Open 2011.
Agnieszka Radwańska vandt titlen i 2011.
Arrangement
Grundlagt1973
ArrangørToray Pan Pacific Open Tennis
Executive Committee
SpillestedAriake Coliseum
VærtsbyTokyo (1973-2018, 2022-)
Osaka (2019)
UnderlagHardcourt (udendørs)
Websitewww.toray-ppo.com
WTA Tour
KategoriWTA 500
Deltagerfelt28S / 16Q / 24D
Præmiesum$ 780.637  (2023)
Flest titler
DamesingleMartina Hingis (5)
DamedoubleHelena Suková (5)
Lisa Raymond (5)
Senest opdateret: 1. oktober 2023

Pan Pacific Open er en professionel tennisturnering for kvinder, der blev spillet for første gang i 1973, og som siden 1975 er afviklet en gang om året i Tokyo, Japan. Turneringen har siden 1978 været en del af WTA Tour, hvor den siden 2014 har tilhørt turneringskategorien WTA Premier. Turneringen havde i perioden 1989-2007 fast termin i starten af februar måned umiddelbart efter Australian Open, hvor den blev afviklet indendørs, men i forbindelse med revideringen af WTA-kalenderen i 2008 blev den flyttet til september, hvorefter den blev afholdt udendørs på hardcourt i Ariake Coliseum.[1]

Under renoveringen af Ariake Coliseum, der forberedtes til de olympiske lege i 2020, blev turneringen i 2018 spillet indendørs i Arena Tachikawa Tachihi.[2] I 2019 blev turneringen spillet i Osaka.[3] I 2020 og 2021 blev turneringen aflyst på grund af COVID-19-pandemien, men fra 2022 var den tilbage i Ariake Colisum i Tokyo.

Martina Hingis har rekorden for flest sejre i singleturneringen med fem turneringssejre i perioden 1997-2007. I doublerækken deles rekorden for flest titler mellem Helena Suková og Lisa Raymond, der begge har vundet doubleturneringen fem gange.

Turneringen er siden 1984 blevet spillet under navnet Toray Pan Pacific Open på grund af et titelsponsorat fra Toray Industries.[4]

  1. ^ Reuters - Tokyo's Pan Pacific Open moved to September (12. april 2007) (engelsk)
  2. ^ Toray - Press release (17. januar 2018) Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  3. ^ Toray - Toray Pan Pacific Open Tennis 2019 (26. juni 2019) Arkiveret 20. september 2019 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ Toray - About us - Events & Sports (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy